PINEFULDE LIV

Kan religiøse spekulationer blande sig med psykisk sygdom? Det spørgsmål stiller en læser til brevkassen ”Spørg om livet” i Kristeligt Dagblad 30. oktober 2009.

Brevskriveren, der er veninde til en svært psykisk syg, er klar over, at den syge er ude på et sidespor, når hun tror, at hun har fået et kald fra Gud. For veninden ved, at ”..det er praktisk uigennemførligt med den kroniske sygdom”, hun lider af.

Veninden er førtidspensionist og har været syg siden teenageårene. Nu er hun i trediverne og lever livet som en af samfundets svingdørspatienter. Hun er ofte angst, tåler ikke at læse avis eller se TV-avisen, ”fordi hendes mentale filter er så sygt, at hun ikke kan rumme de mange indtryk”, skriver den bekymrede veninde.

”Medicinsk er hun i et ulykkeligt dilemma. Fra psykiatrisk hold har de vurderet, at antidepressiv medicin trigger den maniske side af hendes sygdom, så det får hun ikke. I stedet giver man hende lidt beroligende samt antipsykotisk medicin, der i et vist omfang modererer anfald og omfang af hendes psykoser.”

”Hun er skrøbelig”, skriver veninden. Hun græder, finder livet meningsløst, har angstanfald, hører stemmer og overvejer selvmord, hvilket mange af den slags patienter jo ofte gør.

Stakkels kvinde. Kan brevkasseredaktørerne hjælpe hende?

Veninden får lutter lovord fra Anette og Jørgen Due Madsen for sin tålmodige og nænsomme håndtering af patienten, men egentlige patentløsninger kan selvfølgelig ikke gives. Ægteparret Due Madsen har nogenlunde samme opfattelse som veninden mht. det religiøse, som ofte blegner, når behandling, jævnlige samtaler hos en fast behandler og stemningsstabiliserende og antipsykotisk medicin, lykkes.

Det skulle glæde mig, hvis den omsorgsfulde veninde og de velmenende brevkasseredaktører kiggede ind på www.troja.eftertanke.dk og så indlæg som ”Arme Arne” og ”Min synske datter”, for måske er psykisk syge bedre i stand til at give udtryk for en ægte, integreret religiøsitet, end vi normalt tror.

Gemt under PSYKIATRI | Kommentér (0)