Lægmandssnak på højt niveau

Er du træt af at se indlæg og debatter, der er milevidt fra din forståelse af Treenighedslæren, så skal du ikke kigge her, men hvis du vil se, hvad der snakkes om, så kig endelig med. Om ikke andet så for at se hvordan en lægmand på fineste vis forsvarer troslæren på religion.dk

Det er tankevækkende

facebook-siden for ADHD rundede søndag d. 22. januar 50.000 der har tilkendegivet, at de synes godt om siden. Det gør jeg også og er blot to dage senere nr. 51.460.

Det går stærkt og siger meget om hvor mange, der har brug for råd og vejledning, når ADHD, der menes at være sygdom, er konstateret.

Ifølge en artikel på www.netdoktor.dk, skrevet af overlæge, ph.d., speciallæge i børnepsykiatri Niels Bilenberg er der fejl i hjernens funktioner, når man har ADHD. Fejlen kan skyldes arv, uheldige påvirkninger i graviditeten (alkohol, tobak og infektioner), meget små eller for tidligt fødte spædbørn eller hjerneskader opstået i de første leveår.

Man regner med, at ”ADHD er en kronisk tilstand, som består ud over barndommen og ind i voksenalderen. Mange finder en måde at kompensere for sine problemer, mens andre har store vanskeligheder med koncentration, indre uro, rastløshed og dårlig arbejdsmæssig og social funktion hele livet. Undersøgelser tyder på, at prognosen er afhængig af, hvorvidt barnet og senere den unge kan holdes i en fornuftig socialisering. Alle mulige farer lurer på impulsive personer. Dårlig tilpasning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, misbrug og kriminalitet optræder hyppigt hos denne gruppe. Der er en overhyppighed af psykiatrisk lidelse som depressioner og personlighedsforstyrrelser senere i livet.
Den unge med ADHD kan have brug for en særlig indgang til uddannelse og arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at uddannelses- og revalideringssystemet kender til de problemer mennesker med ADHD har og opbygger et netværk af arbejdspladser, hvor de kan arbejdsprøves under beskyttede forhold. Med lidt mere tålmodighed og rummelighed kan unge og voksne med ADHD udgøre en stor arbejdskraft og dynamisk ressource i samfundet.”

Der synes således at være tale om en livslang sygdom, der, med visse hensyn til den ADHD-ramte kombineret med medicinsk behandling, kan resultere i fornuftige og velfungerende borgere, men ”man har endnu ikke i detaljer kortlagt, hvilke hjerneforandringer der ligger bag forstyrrelsen, men foreløbige undersøgelser tyder på, at der er tale om forstyrrelser af funktionen i specielt tre områder af hjernen.”

Det er tankevækkende, at en diagnose som ADHD bygges på formodning om forstyrrelser i hjernen. Det er en teori, der formentlig ikke holder i praksis, for man ved det sådan set ikke rigtigt, og man regner slet ikke med, at mennesker bare er forskellige, hvad tærskler og behov angår, og det er måske en fejl, at man satser mere på medicinsk adfærdsregulering til mennesker med funktionsdygtige hjerner, der bare har behov for fred og ro for at kunne koncentrere sig eller har behov for mere fysisk aktivitet end andre.

Den bedste udmelding jeg har set på FB-siden hedder meditation og hypnose, hvilket har gjort en af de mange ADHD-ramte medicinfri. Det er tankevækkende….

Herrens Engel spøger stadig

“Det virker som om at treenighedslæren skulle være et kristent teologisk begreb, men oret eller tanken findes ikke i bibelen hverken i de hebraiske eller græske skrifter, treenighedsdogmet blev først opfundet i slutningen af det fjerde århundrede, treenighedslæren har tværtimod sin oprindelse i oldtidens mytologi.
Og er sene blevet indpodet af platoniske idéer.
f.eks. i Indien findes treheden Brahma, Shiva og Vishnu, og i Egypten treheden Osiris, Isis og Horus.
Treenighedslæren består af en samling ideer der ikke findes grundlag for i de græske skrifter, Ifølge kirkens lære opholdt Jesus sig på jorden samtidig med at han var i himmelen, at gud og Jesus er lige almægtige og evige..
Selv om treenighedslæren er underforstået for mange, kan ikke finde et eneste skriftsted i bibelen der støtter de tanker, de som gør stærkt ind for denne lære indrømmer at det er et mysterium og kan heller ikke gøre rede for den.
Denne lære er så forvirrende at selv ikke de lærde der har studeret hebraisk, græsk og latin, ikke kan forklare den?
Det er paradoksalt at det var ganske almindelige og ikke de veluddannede som vandrede med Jesus, ikke havde svært ved at opfatte Gud og Jesus som to forskellige personer.”

Denne kommentar til Herrens Engel er skrevet af Ib på religion.dk
Følg den begavede dialog mellem Ib, Flemming Vang og Peter Rubæk her

Tanker om liv og død

“Det almene jordiske menneske lever i en større eller mindre uvidenhed om den proces, som alle fysiske væsener må gennemgå, og som vi kalder »døden«. Da døden således mere eller mindre er en ukendt proces, er de allerfleste mennesker i virkeligheden bange for den. De tror, den er en total udslettelse af oplevelse af liv. Og denne dødsfrygt er derfor desto større, jo mere gudløst eller materialistisk det pågældende menneske er. Et materialistisk menneske er som bekendt et menneske, der absolut ikke kan tro på noget som helst religiøst. Det accepterer som regel kun, hvad der kan stadfæstes som kendsgerninger. Det kan i stor udstrækning udmærket være troende overfor det, det læser om materielle foreteelser, når blot det har præget af at være videnskab. Det materialistiske menneske kan altså ikke tro på sådanne evige fakta som de levende væseners udødelighed, at universet eller verdensaltet er et levende væsen. Skønt mange materialistiske mennesker netop har en fremragende intelligens, kan de udmærket være urokkeligt troende på, at bevægelse kan opstå af sig selv. De forstår ikke, at ingen som helst bevægelse, ganske ligegyldigt af hvilken art, den så end måtte være, absolut ville være en umulighed uden noget som helst levende ophav. De forstår ikke, at bevægelse således er livets fornemste kendetegn. De arbejder med bølgelængder, de ser, at bevægelserne i universet fører til logiske skabelser, ja, endog mere sikkert end de bevægelser, mennesket udløser, og dog kan de alligevel tro, at naturens, universets, stjernernes, solsystemernes og mælkevejenes bevægelser i deres umådelige baner, repræsenterende milliarder og atter milliarder af hestekræfter, sejler livløse igennem evigheden, markerende tid og rum. At menneskene opfatter disse umådelige, makrokosmiske foreteelser, deres gigantiske bevægelser, deres lys og varme, deres koncentration af alle de stoffer, kemikalier, energier og kræfter, der er absolut livsbetingende for levende væseners fysiske tilværelse eller animalske livsoplevelsesform, skulle sejle livløst og til ingen verdens nytte i deres gigantbaner igennem rum og tid, er ikke blot en overtro, det er en afsporing af livsopfattelse. Det er en tilbedelse af døden i stedet for livet.”

Martinus, dansk åndsfilosof – læs mere på www.martinus.dk

Op med humøret

Når et lille barn græder, gør vi alt for at finde ud af hvorfor.

Når et lidt større barn græder, kan vi spørge hvorfor.

Når den voksnes liv går i sort er det en depression og ingen spørger hvorfor.

Depression er en sygdom, der i svære tilfælde kan afhjælpes med elektrochok, som bevirker tab af hukommelse men fremmer humøret og sænker et tåget slør over årsagen til depressionens opståen.

Er du ADHD-ramt eller kender du nogen der er det?

Kan man træne en ADHD-hjerne væk? Se programmet Eksperimentet i aften kl. 20 på DR2

Kan noget ”ikke-fysisk” påvirke noget fysisk?

En prut er ”ikke-fysisk” og bliver ikke fysisk fordi vi slår en. Kun lyden kan være hørbar og lugten kan være frygtelig generende. Også en bøvs er ”ikke-fysisk” og bliver heller ikke fysisk når vi bøvser. Det er bare en lyd, der ganske vist også kan sprede ubehagelig ånde. Så jo, noget ”ikke-fysisk” kan påvirke os fysisk. Det samme gør sig gældende når vi taler om åndelighed, som er af ”ikke-fysisk” beskaffenhed.

Det siger næsten sig selv, at noget ”ikke-fysisk” ikke kan være håndgribeligt eller fysisk til stede, men ligesom med prutten og bøvsen kan noget ”ikke-fysisk” godt påvirke os alligevel, og man kan, som en debattør på religion.dk har gjort, stille det drilske spørgsmål: ” Hvordan kan noget ”ikke-fysisk” påvirke noget fysisk, uden at det ”ikke-fysiske” i sig selv dermed bliver fysisk?”

Spørgsmålet besvares således af Peter Rubæk: ”Ligesom is er fortættet vand og vand er fortættet damp, og damp ikke kan defineres som en isklump, således kan den fysiske verden defineres som en fortætning af den åndelige verden og på den måde forstås som en manifestation af den åndelige verden, men den fysiske verden er forskellig fra den åndelige verden ligesom is er forskellig fra damp, og den ikke-fysiske verden kan ikke defineres som en fysisk tilstand.”

Man skal nok være ånds-bevidst anlagt for at købe den forklaring, og hvor mange er det? De fleste vil nok mene, at alt skal være synligt og håndgribeligt for at være fysisk til stede, for ellers er der jo ingenting. Det er ren logik.

I radioprogrammet ”Videnskabens verden” 10. januar taltes der om skizofreni, som 1 procent af befolkningen siges at udvikle. Hvorfor vides ikke men det skønnes, at videnskaben er på sporet af at løse gåden om skizofreniens opståen via intens genforskning.

I DR’s programomtale siges det:
”…Der er i øjeblikket flere store forskningsprojekter i gang, der søger forklaringen i menneskets gener. Tidligere håbede man, at man kunne finde nogle få gener, som kunne forklare, hvorfor man fik skizofreni. Men det viste sig, at der ikke fandtes et enkelt skizofreni-gen og at sygdommens årsag var langt mere kompleks. I dag tror forskerne, at der ikke findes et par, men måske op til mellem 100-1000 forskellige gen-varianter, der kan være med til at forklare skizofreniens udbrud.

Risikogener
Anders Børglum er professor på afdelingen for humangenetik på Aarhus Universitet. Han har sammen med et stort konsortium af forskere fundet fem risikogener for skizofreni. Det har de gjort ved at undersøge 50.695 raske og syge mennesker fra hele verden, heraf ca. 1.000 raske og 1.000 syge danskere, hvis gener er blevet gennemgået af Aarhus-gruppen. Ved hjælp af et fintmasket genetisk net har Anders Børglum og hans kolleger fundet nogle bestemte varianter af gener, der er specielt hyppige hos personer med skizofreni. Men de her gener er altså ikke i sig selv nok til at udløse sygdommen.

- Det afgørende for om man har stor risiko for at få sygdommen, er hvor mange af de her risikogener, man har i sin arvemasse, siger Anders Børglum.

Generne findes altså også i den almindelige del af befolkningen. De findes blot hyppigere blandt personer med skizofreni. Kort sagt øges risikoen for skizofreni nu flere af risikogener man har, og da det blot er fem, af de måske 1000 risikogener Anders Børglum og hans kolleger har fundet, er der altså lang vej igen.

Mir-137På trods af at man stadig er langt fra målet, mener Anders Børglum, at opdagelsen af de fem risikogener er et stort fremskridt. Specielt fundet af et bestemt mikro-RNA kaldet mir 137 er nyt, forklarer Anders Børglum:

- Det er første gang man har fundet, at den slags gener er forbundet med udviklingen af skizofreni, siger han.

Et mikro-rna som mir-137 bliver i modsætning til almindelige gener ikke oversat til et protein, men til en slags budbringermolekyle. Det specielle man har opdaget ved netop mir-137 er, at det så at sige hijacker andre geners transportvogne så beskederne aldrig rigtig når frem. Det betyder, at de involverede gener ikke får udtrykt deres oprindelige funktioner. På den måde hæmmer mir-137 udtrykket af andre gener. Hvordan mir-137 mere præcist fører til, at visse personer udvikler skizofreni forbliver en gåde.

Arv og miljø
Man har siden begrebet blev opfundet vidst, at der var en ophobning af sygdommen hos visse familier og derfor antaget, at der var en høj grad af arvelighed forbundet med sygdommen, forklarer Josef Parnas professor og overlæge på Hvidovre Hospital psykiatriske afdeling. Problemet er bare, at sygdommen er så kompleks at generne ikke i sig selv giver løsningen:

- Man har masser af evidens for, at der er en vigtig genetisk komponent. I de klassiske regnestykker kommer man op over 70% arvelighed, men at man udvikler det er ikke rent genetisk, men må forklares med en eller anden form for samspil mellem arv og miljø, siger Josef Parnas.

Også i USA søges der med lys og lygte på en løsning på skizofrenigåden. Senest har Maria Karayiougou, der er læge og professor i psykiatri ved Columbia University, fundet 40 nye mutationer, der også øger risikoen for skizofreni. Desværre var de 40 mutationer spredt ud over 40 forskellige gener, hvilket understøtter billedet af, at skizofreni er en meget kompleks sygdom med en række mindst ligeså komplekse årsager. Ifølge Josef Parnas har vi stadig lang vej igen, før vi for alvor forstår sygdommen.

- På nuværende tidspunkt er vi kun i begyndelsen af den rejse det er, at opklare hvorfor folk udvikler skizofreni, siger han.”

Der er altså lang vej igen. Chancerne for at finde de rigtige gener, der kan forklare fremkomst af skizofreni er som at lede efter en mikroskopisk nål i en høstak. Videnskaben kan meget, men den gåde kan kun løses med viden om en ”ikke-fysisk” åndelig eksistens. Ved at lade ”ikke-fysisk” kontakt være helt ude af betragtning er den eneste forklaring naturligvis den, at skizofreni er noget mennesket af uforklarlige årsager udvikler, for mennesket kan ikke påvirkes af noget ”ikke-fysisk”.

Der er ganske vist mennesker i den alternativt tænkende verden, der uden sædvanlig psykisk sygdomsproblematik er i stand til at se, høre eller mærke noget af ”ikke-fysisk” karakter. Har de mennesker en helt forkert selvopfattelse? Burde de deltage i genforskningen? Og skulle man spørge dem, hvorfor de ser sig selv som normale, når vi nu ved, at deres påståede evner ligner skizofreni?

Flemming Vang – en garvet og seriøs debattør

For at gøre troen på Treenighedslæren begribelig skal der mange forklaringer til. I kølvandet på den lange dialog med pastor Sørensen er debatten om Herrens Engel fortsat i gang på religion.dk.

Her ses min seneste kommentar til Flemming Vang:
Når du siger, at jeg ikke har forstået og heller ikke ønsker at forstå treenighedslæren, så er det din men ikke min vurdering Flemming, og jeg har ikke givet mig i kast med at bedømme din udredning af treenighedslæren. Jeg siger blot, at din udredning er flot og helt i overensstemmelse med den kristne lære, som jeg bare ikke kan tage del i. Ikke fordi jeg ikke forstår treenighedslæren, men udelukkende fordi jeg kan se, at læren øger risikoen for at Jesus indtager pladsen som Gud.

Det er min mening, men det virker som om du overhører hvad jeg siger. Du skriver: ”Problemet er imidlertid, at det tydeligvis er ligegyldigt, hvilke informationer, du præsenteres for. Det får dig ikke til at ændre noget ved din position.” Det har du ret i Flemming. Jeg kan naturligvis ikke ændre min holdning, fordi du fortæller mig hvordan din er.

Jeg kan kun fortælle dig om min, og hvis man piller Jesus ud af Treenighedslæren står Gud tilbage, og Jesus fremstår som det fantastiske menneske han var. Det er ikke et bedrevidende udsagn, der nedgør dit syn på Jesus.

Den kristne dogmatik er vanskelig og, som jeg ser det, helt uden Gud. At Gud blev menneske strider mod skriftens ord om det Gudsforhold Jesus havde, men det bortforklares og trylles væk i den rette forståelse af treenighedslæren, som du kan sige, jeg har set mig gal på, ligesom du kan sige, ”at det i realiteten er ligegyldigt, på hvilken måde du forsøges bibragt indsigt i den”.

Du har ret. Jeg holder mig til de skriftlige udsagn, der efter sigende er sagt af Jesus.

Det er helt legitimt at mene noget andet, skriver du, og ja det er det, også når det gælder forståelsen af treenighedslæren, der i mine øjne giver Jesus den plads Gud rettelig burde have.

”Der er intet i treenighedslæren, som søger at definere Gud”, skriver du. Det kan godt være, men de fleste rettroende vil nok mene, at Gud blev menneske, og det menneske var Jesus.
Det er hvad jeg har læst mig frem til og har intet at gøre med din forståelse eller dit forsøg på at give mig indsigt.

Formålet med Jesu gang på jord var vel, at vi skulle tro på ham. Det gøres i en så særpræget grad, at vi ikke tror på, hvad han har sagt. Hvorfor skulle Jesus sige ”Tro på mig og tro på Gud”, hvis han ikke mente det?

Indsvøbt i treenighedslæren har Jesus så høj en status, at han ikke kan ses som et menneske med helbredende talenter. Jeg forudsætter at Jesus helbredte med kraft fra Gud. Andre at han kunne helbrede fordi han var Gud.

At der er en Gud er jeg ikke i tvivl om, men jeg nægter at tro, at Jesus er det, og derfor kan jeg fremkomme med tanker om det formålstjenlige i at se mennesket som skabninger, der med kraft fra Gud, kan helbrede andre.

Troen på den ene usynlige Gud gav Jesus kraft til at uddrive dæmoner, som jeg ser det. Så er det naturligvis en utopisk tanke for rettænkende og –troende, at andre skulle kunne gøre noget lignende. Så er vi henne i noget herlighedsteologi, hvor mennesket tror alt for meget om sig selv.

Gud kan alt. Det troede Jesus på, men jeg tror ikke, at Jesus havde den selvopfattelse, at han var Gud, men det er den opfattelse, måske ikke lige din, som rettroende almindeligvis har.

Du har ikke misforstået resten af mit indlæg, for set ud fra mit synspunkt er kristendommen årsag til mange misforståelser. Hvad du anser for at være en uoverstigelig kløft, ser jeg som en troværdig mulighed, men med Jesus som den altoverskyggende topfigur i troen på den ene usynlige Gud er det umuligt at se troens ubehagelige konsekvenser.

Det er fint at lægevidenskaben kan dulme særligt sansende menneskers skræk for det de ser, hører eller mærker, men det ville være bedre, hvis kendskab til eksistensen af en åndelig verden blev taget seriøst.

Vi er alle med til at betale prisen for den kristne dogmatik Nogen betaler med livet mens andre priser sig lykkelige over ikke at have et liv som Lines. Det bedste man ved er, at behandle med psykofarmaka. I Lines tilfælde har elektrochok også været brugt Det kan være en hjælp lige her og nu men er absolut skadeligt på længere sigt og har ingen kendt helbredende virkning. Line har prøvet alt i årevis og er stadig plaget af stemmer. Man kan selvfølgelig grine lidt over andres snak om åndelighed, men Line er mærket af vores uvidenhed om den.

For mig er det indlysende, at dæmonuddrivelse sammen med medicinsk nedtrapning er vejen frem. Man kan naturligvis mene og tro, at min tankegang er forrykt, men det kan ikke udelukkes, at jeg har ret.

Se Flemming Vangs overraskende svar

Styret af stemmer

“Jeg har det faktisk rigtig skidt på flere måder. I går fik jeg af vide at jeg skulle kvæle Freja, vores hund. Det var ret tæt på. Jeg fik også af vide at jeg skulle brænde mit hår af. Jeg fik meget PN før det hjalp. Den anden dag var der en stor mængde grønne fugle. Grønne på en underlig neon agtig måde. Jeg sagde: ”Se alle de fugle!”. Men pædagogen kunne ikke se nogen fugle.

Kommunen har bestemt noget jeg er blevet rigtig ked af og bange for. Jeg tror ikke jeg må skrive hvad.

Det er forskelligt hvordan og hvor meget jeg viser hvordan jeg har det. Det kommer især an på hvem der er på arbejde. I lørdags kunne jeg næsten vise hvordan jeg havde det. På en måde var det rart.

Jeg har seriøst lyst til at skære mig…!”

Således skriver Line Hersted i sin dagbog 4. december 2011.

” Dagbog onsdag d. 4. januar 2012

Jeg har lyst til at skære mig. Sådan rigtigt. Der sker frustrerende ting. Underlige ting. I går f. eks var jeg ude at køre med en af pædagogerne, og lige pludselig fortæller en af stemmerne mig, at det er gift der kommer ind af ventilationsanlægget. Jeg bliver rigtig bange, og lukker for det. Mit hjerte begyndte at hamre, og det flimrede for mine øjne. Hold ferie hvor var jeg bange!

I dag har jeg haft endnu mere lyst til at skære mig. Jeg har haft facade på, og holdt øje med hvor pædagogerne var. På et tidspunkt var hun hurtigt inde i stuen, og så løb jeg hen, tog en glasting i hænderne og kastede på køkkengulvet. Rystende bukkede jeg mig ned og skulle til at tage et stykke glas, men så kom pædagogen.

Vand, vand, VAND!
Line”

Stakkels Line og stakkels hendes familie, der lever en bekymringsrig hverdag og har gjort det i rigtig mange år. Jeg har fulgt Line på sidelinien. Læst hendes bøger, som jeg har skrevet anmeldelser af, fordi jeg mener det er dybt tragisk, at hun, efter mange års behandling i psykiatrien, har fået stillet diagnosen skizofreni og i en alder af blot 20 år er tilkendt førtidspension. Hun har det ikke for godt. Hun er en temmelig fyldig ung kvinde, og jeg tror bestemt ikke, det er fordi hun overspiser – bortset fra lægeordineret pillespiseri.

Den eksisterende tro og viden affejer desværre enhver tanke om at se mennesker som Line, som værende i ufrivillig og ubehagelig kontakt med ånder af destruktiv karakter. Klogskaben og troen har indtil videre sejret. Dæmonbesættelse er ikke noget man bare lige kan drive væk, for dæmoner har ingen eksistens i vores bevidsthed men skyldes udelukkende menneskets abnorme tvangstanker, der formodes at bero på defekt i hjernen.

Line anses for at være syg. Det har hun lægevidenskabeligt bevis på. Line betaler prisen, og det er dyrt – både rent menneskeligt men så sandelig også samfundsøkonomisk.

Det er mennesker som Line, Christian Hedegaard har forsøgt at hjælpe. Han dømmes for kvaksalveri men har i virkeligheden blot handlet helt i overensstemmelse med Mesteren Jesus’ befalinger, og det kan undre, hvor lidt der lægges mærke til det.

Det skyldes naturligvis, at Jesus har en høj status i den kristne tro, og ingen andre skal komme og tro de kan spille Gud. Jesus havde lignende vilkår som Hedegaard. Man så skævt til helbrederen Jesus, der rendte rundt og legede Gud. Han blev klynget op på et kors. Så barbariske er vi dog ikke længere. Hedegaard slipper med en beskeden bøde på 40.000 kroner og lærer nok at leve med omverdenens retfærdige sans for fordømmelse. Det er straks værre for alle dem, der lever livet i angst og bæven og styres af dominerende stemmer. De betaler i dyre domme for omverdenens manglende indsigt og viden om åndelig dominans.

Se anmeldelse af Lines bog nr. 2:

http://troja.eftertanke.dk/2011/01/05/kampen-mod-eksistensen/

Debat om Herrens Engel

Skulle nogen være interesseret, så debatteres spørgsmålet om Herrens Engel livligt på religion.dk

http://www.religion.dk/laeserdebat/traad/439841?post_id=260992#post_260992